Tilbedelse og Tak. Tilbedelse og Forherligelse være Evighedens udødelige, usynlige Konge, den ene og trefoldige Gud, til alle Tider! – Hvorledes skal jeg til fulde takke dig, min Gud, for dit milde Forsyn, der uophørlig vaager over os Skabninger! Du opholder os Mennesker og alle Ting til vort Bedste! Du giver os Næring for Legeme og Sjæl; du beskærmer, tugter, læger og helliger os; du bor iblandt os og hjælper os ved alle Foretagender. Hvor mange Velgerninger er saaledes ikke blevet os til Del alene paa denne Dag, der nu nærmer sig sin Ende! Tak, himmelske Fader, for al din Godhed!
Samvittighedsprøvelse og Anger. Har jeg nu ogsaa vist mig taknemmelig mod dig, min Gud, for alt dét, du gør for mig? Lad mig erkende de Overtrædelser af dine Bud, jeg har gjort mig skyldig i paa denne Dag; vis mig de onde Gerninger, jeg har begaaet. Og blødgør saa mit Hjerte, saa jeg ogsaa angrer mine synder. Maaske er den stilstundende nat min sidste; hjælp mig da min Gud, til at fjerne fra min Sjæl, hvad der vil holde dig tilbage fra din Beskuelse, eller maaske endog skille mig fra dig i Evighed.
Ransag nu en kort Tid din Samvittighed, idet du tænker paa, hvorledes du har tilbragt Dagen, og hvilke Synder du maaske har begaaet i Tanke, Ord, Gerning eller Forsømmelse. Hvad du finder af Synd, maa du saa angre og beslutte dig til ikke at begaa mere.
Forbarm dig over mig, o Gud, efter din store Barmhjertighed. Jeg havde fortjent, at du i Vrede vendte dig bort fra mig, men beder dig indstændigt om ikke at gøre det. Forkast mig ikke fra dit Aasyn. Tag ikke din Helligaand fra mig. Med virkelig Bedrøvelse i mit Hjerte fortryder jeg, at jeg har gengældt godt med ondt og været saa utaknemmelig mod din uendelige Godhed. Jeg vil herefter med større Omhu arbejde paa min Frelse i hellig Gudsfrygt, men ogsaa i barnlig Tillid til din langmodige Kærlighed. Du er jo dem nær, der har et angerfuldt Sind, og saa længe jeg lever, vil du altid være mig en Forbarmelsens Fader og en Trøstens Gud. O Fader i Himmelen, kom for din elskede Søns Skyld mig Synder til Hjælp; forund min Sjæl din Helligaands mægtige Naadekraft. Erstat, hvad der mangler min Anger i Alvor og Styrke; frivillig vil jeg ikke mere synde, og enhver farlig Lejlighed til Synd vil jeg omhyggelig undgaa. Jeg vil ogsaa med din Naades Hjælp anvende de nødvendige Midler til min Forbedring og, saa snart det er mig muligt, genoprette den Skade, jeg har gjort ved mine Overtrædelser. Gud, vær mig stakkels Synder naadig.
Slutning. En rolig Nat og en salig Død forunde du os, almægtige Herre! Vær min og alle mine Kæres Beskytter i denne Nat. Vaag over os med dit kærlige Forsyn, og lad dine Engle holde Vagt ved vor Side, for at vi maa blive bevaret for al Fare og vaagne i Morgen, styrkede til en ny Arbejdsdag i din hellige Tjeneste. Forbarm dig ogsaa, alkaerlige Gud, over alle andre Mennesker, især over de syge og de fattige og over dem, der misbruger Nattens Mørke til Synd. Herre over Liv og Død, er det din Vilje at tage mig til dig, inden det atter bliver Dag, da overgiver jeg min Sjæl i dine Hænder og beder kun om, at du vil være mig en naadig Dommer. Om en salig Død beder jeg ogsaa for alle andre, hvem det maatte behage dig at bortkalde fra vor Midte. I oprigtig Kærlighed indeslutter jeg ogsaa i min Aftenbøn hele Jesu Kristi stridende Kirke her paa Jorden med dens øverste Hyrde og alle Biskopper og Præster, hvert enkelt af Kirkens Børn, ligesom ogsaa den lidende Kirke, Sjælene i Skærsilden.
Jesus, vor Frelser, forund os naadigt, at din velsignede Moder med vore kære Værnehelgener og alle dine Hellige og Engle altid maa frembære kærlige Bønner for os til din evige Fader og blive bønhørte til vor Frelse, du, som lever og regerer med Faderen og den Helligaand, én Gud i Evighed. Amen.
Fader Vor. Hil dig, Maria. Jeg tror på Gud Fader.
Salme- og Bønnebog, 1923.